top of page

Hyggelige caféer, kridhvide badestrande med azurblåt vand, festivaler, pulserende aftenliv, kulinariske oplevelser og eksklusive forretninger. Selvom der blot bor omkring 70.000 i Cannes, er det langt fra en søvnig by.

 

Den sydfranske kystby er perfekt og smukt placeret i Den Franske Riveira, der hvert år tiltrækker titusinder af turister; alle lige fra børnefamilier, der suser igennem Europa i bil, til jetsetterne, som lægger til i kæmpe luksusyachts. Kort sagt - Cannes har noget for alle!

 

Tag en gåtur omkranset af palmer langs den smukke La Croisette-promenade, tag en dukkert i Middelhavets lune badevand, gå på opdagelse i den rustikke, gamle bydel og bliv fascineret af byens imponerende 1800-tals villaer. Der er også rig mulighed for at nyde gademiljøet fra en hyggelig fortovscafé, smage på det legendariske franske køkken, kaste sig over de store shoppingmuligheder eller opleve historiens vingesus - det er helt op til jer!

 

Bevæger man sig lidt uden for byen, rummer området masser af spændende oplevelser med imponerende og utæmmet natur, velbevarede middelalderlandsbyer, betagende køreruter, og så ligger Nice - Frankrigs femtestørste by - under en times kørsel væk.

Cannes - Sydfransk luksus når det er bedst

Tag på opdagelse...

 

bottom of page